Eget valg af hjælper til personlige og praktiske opgaver
jf. Lov om social service § 94:
Du er berettiget til at modtage hjemmehjælp jf. Lov om social service § 83, fordi du har haft et tab af funktioner, som gør at du har svært ved at udføre de daglige personlige og praktiske aktiviteter.
Hjælpen kan blandt andet dreje sig om:
• Daglig personlig pleje
• Bad
• Toiletbesøg
• Af- og påklædning
• Opvarme og anrette dine måltider
• Rengøring
• Tøjvask
• Bestilling af købmandsvarer
Du har mulighed for jf. Lov om social service § 94, at udpege en privat person til at støtte dig i udførelsen af de personlige og/eller praktiske aktiviteter.
Hvis du ønsker at søge om denne ordning, skal du kontakte Visitationen.